PE materialer, også kaldet polyethylen, anvendes bredt til fremstilling af rør og fittings på grund af deres høje styrke, korrosionsbestandighed og ikke-toksiske egenskaber.
Hvad er PE rør?
PE rør og fittings er fremstillet af polyethylen, og kaldes i en forkortet udgave for PE. PE blev udviklet til gasforsyning fra omkring start af 1960erne. I starten benyttede man primært rørene til stikledninger i små dimensioner, og selve samlingen af rørene foregik med mekaniske koblinger, senere udvikledes de første elektro svejsefittings for sikrere og 100 % tætte samlinger.
PE rør til vandledningsnettet
Der er sket en kraftig udvikling på PE området siden dengang, og fra at være et forholdsvis svagt men fleksibelt materiale i 1960erne, så det i dag fremstår som et stærkt og robust rør, som flittigt anvendes til mange forskellige formål hvor man ønsker en langtidsholdbar, tæt, ren og let håndterbar løsning. Da første generation PE materiale (PE 50) kom frem blev de benævnt efter vægtfylde, enten som lav, PEL (low density polyethylen, LDPE) eller som høj, PEH (high density polyethylen, HDPE).
2. generation af PE kom i 70erne
Et årti senere omkring midten af ’70erne kom 2. generation af PE materialet på markedet (PE 63). Og denne generation havde nu fået en 3. kvalitet, stadig klassificeret ved vægtfylde. De 3 kvaliteter går under navnene lav, PEL (LDPE), medium PEM (MDPE) og høj, PEH (HDPE).
3. generation af PE kom i 90erne
Yderligere 20 år senere, engang først i 1990erne så endnu en generation dagens lys. 3. generation af PE materialet (PE 80) blev klassificeret anderledes da de tidligere kendte betegnelser PEL (LDPE), PEM (MDPE) og PEH (HDPE) ikke længere var dækkende indenfor klassificering af rørmaterialer. Betegnelsen dækkede nemlig kun materialets densitet og fortalte intet om langtidsstyrken.
Nyt klassifikationssystem baseret på materialets langtidsstyrke
Det nye klassifikationssystem blev baseret på materialets langtidsstyrke, og de almindelige betegnelser blev derfor til PE 80 og senere kom 4. generation (PE 100). Betegnelserne henviser til materialets langtidsstyrke angivet i MPa. For at vise hvilket tryk materialet kan modstå indførtes Standard Dimension Ratio (SDR) som er et udtryk for rør/fittings godstykkelse i forhold til diameteren og som sammen med information om materiale generation (PE 80 eller100), entydigt angiver trykklassen. Klassifikationssystemet er i øvrigt beskrevet i standarden ISO 9080.
PE rør længder
PE rørene fandtes fra starten af 1960erne i sort. Senere omkring 1980erne blev det muligt også at få sort med blå stribe eller helt blå og i dag får du også PE rør der er ufarvet indvendigt med en blå kappe udvendigt. PE100 rørene kan leveres i 6, 12, 13,5 mtr længder eller ruller fra 50 op til flere hundrede meter i dimensioner fra 20 til 2500 mm. En særlig type PE rør er de diffusionstætte rør. Alle plastmateriale er ikke helt diffusionstætte, hvilket betyder at visse materialer fra undergrunden langsomt kan trække ind i plasten og derved påvirke vand- kvaliteten. For at modvirke denne diffusionsåbenhed findes der et særligt rør på markedet, hvor PE røret er omviklet med dobbelt lag aluminiums tape som sikrer 100 % diffusionstæthed. Disse rør kaldes SLA diffusionstætte rør og findes også i dimensioner fra 32 til 630 og de kommer i længder på 6-12 meter eller ruller på 100 m. PE rør og fittings anvendes til mange forskellige formål som f.eks.; vandforsyning, gasforsyning, køling, afløb, fiskeopdræt, industri m.fl.
Gavatec fører et bredt sortiment af PE rør systemer
Vi forhandler alt engros inden for PE rørsystemer. Dette inkluderer produkter som PE100 sorte rør, SLA diffusionstætte rør, SLA diffusionstætte rullerør, PE sorte rullerør, 9010 vand rør, 9010 gas rør, alutape, densolen tape, krympemuffe til SLA rør, spidsendefittings såsom lange flangehaler, vinkler 90°, 45°og 30°, lang affaset flangehale, lang reduktion, lang tee, lang bøjning 90° og 45°, grenrør, endekappe, reduceret grenrør, formet bøjning 11°, 22°, 30°, 45°, 60° og 90°, segment tee 90°, segment bøjning 0-30°, 31-60° og 61-90°, korte flangehaler, vinkler og tee kort, elektrofittings som elektro vinkel, elektro tee, elektro muffe, sadler og forankringer, saddelgren, gevindsaddel, trykanboringssaddel og dertil flanger, pakninger, bolte, planskiver, møtrikker, gevindovergange, unioner, svejsemaskiner, afgrater, rørsaks, rørklemmer, rotationsskraber, rørrejfer, affasning værktøj, holdeværktøj m.fl. Desuden findes der et større sortiment af ventiler med garniturer og dæksler, f.eks. PE skydeventiler, PE kontraklapventiler, PE udluftningsventiler, PE kontraventiler og PE knivskydeventiler.
Se vores store udvalg igennem og bliv oprettet som kunde allerede i dag. Ring os op på 70 27 27 15 eller udfyld formularen Ny kunde
Information om cookies
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.